5. juli 2009 af Trine

Mads tog sig en aftentur i Rude Skov her til aften. Han var ikke helt oplagt, havde siddet længe i sofaen og ikke rigtig kunnet slippe Tour de France og Wimbledon-finalen. Men efter aftensmaden fik han taget sig sammen.

Da han først kom ud og mærkede hvor lunt og dejligt det var livede han op – det er lige vejret for ham. Han gav den tæv og fik kørt 2 omgange i rekord-tid: 1. omgang på 24:24 og 2. omgang på 24:26. Mads’ hidtil bedste tid på det blå spor er 25:17.

17. april 2009 af Mads

Så var jeg en tur på det blå spor i Rude Skov igår. Det var første gange efter at jeg har fået nye ZTR Olympic-hjul og UST-dæk. Det kunne virkelig mærkes. Jeg havde en følelse af at jeg fløj henover underlaget. Jeg fik forbedret min personlige bedste tur på sporet fra omkring 28 minutter til 25:17.

22. marts 2009 af Trine

Mads har været en stille og rolig tur i Rude Skov her til eftermiddag. Føret var fantastisk: stort set ikke noget mudder og masser af bid. Desværre var en hel del af træerne især i starten af ruten blevet fældet, hvilket gjorde det svært at se sporet.

Desværre røg der en eger, så der skal nok nok nye hjul på inden Transalp.